bag_roser1.png

Byens bedste Bed and Breakfast

Jeg vil gerne byde dig/jer velkommen til mit dejlige og personligt indrettede Bed and Breakfast Bag Roserne.

Her får du/I den bedste beliggenhed tæt på skov, strand, Tivoli, NRGI- Park, Marselisborg Slot, Lystbådehavn og meget mere. Desuden er det i gå afstand til Aarhus Centrum.Århus Banegård, Godsbanen,  Aros, Grønttorv og hyggelige forretningsgader.

Mit Bed and Breakfast er centralt beliggende i Aarhus’ rolige og smukke Marselis-kvarter, få hundrede meter fra E45 Aarhus syd’s udmunding, så det er utroligt nemt at finde mit sted. Se kortet.

Jeg kan tilbyde en ny-renoveret stue-etages lejlighed i vores dejlige hus. Lejligheden er med eget bad/toilet og køkkenhjørne beregnet til 4 til 5 personer. Køkkenhjørnet er udstyret med keramisk Smeg-bordkomfur, kombiovn, køleskab, kaffemaskine og elkedel samt rigelige mængder af service, gryder og andet køkkengrej af god kvalitet.

Det  er et stort værelse med en hems, hvorpå  der er en  dobbelt-boxmadras med dobbeltdyne.

I selve stuen er der 2 sovesofaer. Den ene med ekstra længde (2.10m)  og der er mulighed for at låne en babyseng /babydyne og barnestol (Trip Trap).

Lejligheden er indrettet i en blanding af dansk og italiensk design og håndværk, med fokus på kvalitet og komfort, eksempelvis er der  gåsedunsdyner med ekstra længde.

Der er en siddeplads foran huset med morgensol og desuden mulighed for at benytte en vestvendt terrasse med aftensol, hvor der er bord og plads til 6 personer.

Der er fri parkering for 1 bil på grunden med direkte adgang, uden trapper, til lejligheden.

I lejligheden findes LED-tv med mange kanaler og gratis brug af trådløst internet (40/40 mbit) og IPUSH WIFI display receiver.

Mit Bed and Breakfast er røgfrit og husdyr er ikke tilladt.

Der er  mulighed for tilkøb af morgenmad ( div  brød, ost, yoghurt og müsli, eller hvad, I måtte ønske). pris  50 kr/ person.

Dette kan blive stillet ind i lejligheden til afbenyttelse.  Der er ikke decideret servering.

Desuden er der kaffe/te, og hjemmelavet marmelade til fri afbenyttelse.

Indkøbsmuligheder

Der ligger flere dagligvarebutikker i kort afstand fra mit Bed and Breakfast, så der kan foretages indkøb og laves mad hjemme i lejligheden. Eksempelvis er der 500 meter til grønttorvet (Ingerslev marked) og supermarkeder og hyggelige indkøbsgader indenfor en radius af 1 km.

Offentlig transport

Få meter fra ‘Bag Roserne’ kører busserne mod centrum, skoven, hospitaler og universitetet.

Desuden er der By-cykler til rådighed 20 m. henne ad gaden.

Skulle i have specielle ønsker, er I velkomne til at kontakte mig og vi finder ud af det.